Kan du få øje på farerne uden en pandelampe?
Mange byggepladser bruger lystårne til at oplyse hele området. Denne løsning giver ganske vist generelt et godt arbejdslys i de fleste situationer, men kan også skabe farlige situationer. Større genstande som containere, køretøjer, maskiner, kabeltromler osv. kan kaste store skygger, der kan skjule potentielle farer. Disse farer kan dog reduceres markant ved at bære en pandelampe eller montere en på hjelmen. Med en kraftig pandelampe kan du oplyse de farlige skyggeområder, så du kan se farerne, før du kommer til skade.
Vi besøgte en byggeplads i Danmark i oktober for at demonstrere, hvordan potentielle farer kan gemme sig i skyggerne, og hvor nemt du kan se dem, når du bærer en pandelampe.


















